Vores erfarne og specialiserede rådgivere er garanter for en tryg og professionel bobehandling
Vi sætter en ære i, at det på en forståelig måde forklares, hvordan processen med boets behandling vil forløbe, og hvilke forhold, der skal tages stilling til undervejs. Vi sikrer, at alt bliver løst, og at det sker i et tæt samarbejde med arvingerne. Arvingerne har hos os mulighed for en betydelig indflydelse på, hvordan skiftet skal gennemføres, og vi lægger vægt på, at boets behandling sker på en måde, der er i god tråd med arvingernes ønsker.
Det er vores erfaring, at indsigt giver tryghed, og vi sørger derfor for løbende orientering, så du også har et overblik over sagen, og ved hvad sagens næste skridt er. Hvis der opstår spørgsmål undervejs, står vi til din rådighed. Vi er let tilgængelige per mail og telefon, og derudover tilbyder vi løbende fysiske bomøder, hvis det ønskes.
Alle kontorets advokater er medlemmer af Danske Arveretsadvokater, og vi er specialister inden for behandling af dødsboer. Udover at vi efterlever de advokatetiske regler, er vi tilsluttet mærkningsordningen Trygt Boskifte, hvilket indebærer, at vi har forpligtet os til at følge yderligere retningslinjer, der giver ekstra sikkerhed for en tryg og gennemsigtig behandling af sagen.
Igennem årtier har vi hos Advokatfirmaet Deleuran bistået henholdsvis arvinger og skifteretten med behandling af dødsboer. Kontorets team af kompetente advokater og advokatsekretærer, der er beskæftiget med området, har alle mange års erfaring med dødsbobehandling og kender derfor til de særlige forhold, der skal håndteres, når et dødsbo skal gøres op. Dødsbobehandling er et særegent området, da det strækker sig fra håndtering af mange rent lavpraktiske forhold til løsning af mere komplekse juridiske problemstillinger.
Det kan få stor betydning for arvingerne, at boets behandling bliver håndteret på en optimal måde. Aktiverne skal afhændes til de bedst mulige vilkår eller udlægges blandt arvingerne. At boet behandles effektivt, kan udover besparelser også føre til, at boet kan afsluttes hurtigere.
Vi er din sikkerhed for, at arven bliver opgjort korrekt, og at der er taget højde for, at alle relevante skatter og afgifter er afregnet, når arven fordeles blandt arvingen. Ved arvens fordeling tager vi blandt andet højde for, hvorvidt nogen arvinger har fået udlagt indbo, værdipapirer, ejendomme eller andre aktiver, således at hver arving modtager deres retsmæssige arv.
I de boer hvor der er flere arvinger, er der fokus på, at gode relationer bevares. Et godt samarbejde arvingerne imellem kan føre til en mere enkel og effektiv proces. I de boet hvor arvingerne ikke har en nær relation, eller hvor samarbejdet er belastet, kan det være en stor fordel, at en advokat bistår arvingerne, da det dermed ikke er nødvendigt med direkte koordinering arvingerne imellem. Såfremt der er en tvist mellem arvinger, benytter vi os i visse tilfælde af den særlige konfliktløsningsmetode, der er benævnt mediation, hvilket også er et af kontorets specialer.
Udover håndtering af boets behandling rådgiver vi også arvingerne om de forhold, som de skal være særligt opmærksomme på i relation til arven, som de modtager. Ofte er det for eksempel bestemt, at arven skal være arvingernes særeje, og i den forbindelse forklarer vi, hvad dette indebærer, og hvordan arvingerne skal håndtere arven for at sikre, at arven bevarer sin særejestatus. Hvis der er andre særlige forhold, arvingerne skal være opmærksomme på, rådgiver vi også om disse.
Få rådgivning nu
Ved at rette henvendelse til vores reception, kan der aftales et møde. Vores advokatsekretærer hjælper dig med at få de relevante oplysninger registreret, så advokaten kan være forberedt til mødet.
Honoraret for vores bistand afhænger af hvor mange opgaver vi skal løse. Derudover indgår visse andre parametre, herunder det ansvar der er forbundet med opgaven og opgavernes kompleksitet. Vi afgiver ved sagens opstart et estimat, og vi sørger for orientering, hvis det er nødvendigt at justere estimatet. Den tid der bruges på sagens behandling registreres i vores tidsregistreringssystem, og hvis det ønskes, har du mulighed for at modtage en udskrift, så du kan se hvilke opgaver, der er løst samt den medgåede tid.
I de sager vi behandler som bobestyrer på vegne af skifteretten, er det bestemt i dødsboskifteloven, hvilke opgaver vi skal løse og hvilke procedurer, der skal følges. Ved andre skifteformer kan det mere frit aftales, hvilke opgaver advokaten skal løse, og hvilke opgaver arvingerne eventuelt selv ønsker at stå for, således at tidsforbruget mindskes.
I praksis løser vores erfarne advokatsekretærer (også benævnt bobehandlere) langt hovedparten af opgaverne i dødsboerne, da det væsentligt reducerer udgifterne til boets behandling set i forhold til, hvis en advokat skulle håndtere alle opgaver. Den løbende koordinering vil derfor i vidt omfang ske direkte med den relevante advokatsekretær, der er knyttet til sagen. Advokatsekretærerne/bobehandlerne sørger for, at advokaten inddrages i sagen, når der f.eks. er spørgsmål af juridisk karakter, der skal tages stilling til, væsentlige dispositioner og med henblik på gennemgang af opgørelser og kvalitetssikring.
Er det dokument skifteretten udsteder, når det er besluttet, hvordan et dødsbo skal behandles. Skifteretsattesten er dokumentation for at boet må behandles og det fremgår af skifteretsattesten, hvem der har bemyndigelse til at håndtere den afdødes efterladte formue.
Det er den fuldmagt, som arvingerne giver til den, der skal behandle boet. Dokumentet bruges for at vise, at den der har fuldmagten kan handle på arvingernes vegne.
En opgørelse, som bobehandler udfærdiger og indsender til skifteretten og skattevæsenet inden 6 måneder efter dødsfaldet, og som indeholder oplysning om afdødes formue- og gældsforhold pr. dødsdagen.
Det er en annonce, der indrykkes i Statstidende, hvorefter kreditorer og eventuelle ukendte arvinger opfordres til at rette henvendelse inden en frist på 8 uger.
Når arvingerne er enige og myndige kan man som hovedregel skifte privat. Dødsboet skal være færdigbehandlet inden 1 år fra dødsdagen.
Hvis der i et dødsbo ikke skal betales boafgift og dødsboet ikke er skattepligtigt, vil der ofte være mulighed for at boet kan behandles som et forenklet privat skifte. Det gør procedurerne lidt mere enkle.
Det er den afgift, der svarer til det der tidligere hed arveafgift. Boafgiften er 15 % når det er børn eller andre livsarvinger (efterkommere), der arver. Samlevere betaler også 15 % i boafgift, når visse betingelser er opfyldt. Ægtefæller er helt fritaget for boafgift, når de arver hinanden. Velgørende formål er også fritaget for boafgift. Når arven tilfalder andre, skal der i de fleste tilfælde både betales boafgift og tillægsboafgift på 15 % på 25 %.
En yderligere afgift på 25 % som pålægges de arvinger, der ikke er en del af din meget tætte familie. Dette er typisk nevøer/niecer, bedsteforældre, samlevers børn og andre arvinger, som du indsætter i testamentet til at arve, selvom de ikke er i din tætte familie. For dødsfald fra 1. januar 2027 skal der ikke pålignes tillægsboafgift, når arven går til søskende.
Er det grundbeløb på ca. 350.000 kr., der ikke skal betales boafgift af. Sad afdøde i uskiftet bo, beregnes der dobbelt bundfradrag. Bundfradraget reguleres årligt og det er dødsårets bundfradrag, der gælder ved beregning af boafgiften uanset om afgifterne først opgøres i året efter dødsåret.
Mange boer behandles ved privat skifte. Såfremt arvingerne er enige om i fællesskab at stå for boets behandling, er et privat skifte ofte en mulighed. Selvom boet skiftes privat vil arvingerne ofte have behov for rådgivning fra en advokat. Privat skifte forudsætter at testator ikke i et testamente har bestemt, at boet skal behandles af en bobestyrer, at arveforholdene er klare, og at en række øvrige betingelser er opfyldt. Det private skifte skal opgøres senest 1 år efter dødsdagen og boopgørelsen skal indleveres inden 3 måneder derefter.
Læs mere.Et dødsbo skal behandles af en bobestyrer såfremt:
Når testator har bestemt, at skifteretten skal udpege en advokat til at forestå bobehandlingen, skal boet behandles i henhold til dødsboskiftelovens regler om bobestyrerbehandling. Der kan også være andre særlige grunde til, at skifteretten bestemmer, at et dødsbo skal behandles ved bobestyrer.
Når et dødsbo behandles ved bobestyrer er der sikkerhed for, at det er en professionel, der varetager boets behandling. Det mindsker risikoen for tvister arvingerne imellem, og for arvingerne er det ofte en lettelse, når der er indsat en advokat til at sørge for, at boet bliver optimalt behandlet, og at arven bliver fordelt korrekt.
Derudover er det en fordel ved bobestyrerbehandling, at ansvaret for boets behandling er placeret ét sted (hos bobestyrer) og at der er en advokatansvarsforsikring. Derudover er bobeholdningen sikret ved en kautionsforsikring.
Når er bo behandles ved bobestyrer vil på den ene side indebærer en udgift for boet, men på den anden side indebærer det også en sikkerhed for, at boet behandles professionelt, og at arvingerne ikke selv skal bruge deres tid på de mange aspekter af dødsbobehandling, og på at sætte sig ind i reglerne. I de situationer, hvor en advokat indsættes til at varetage boets behandling, gør det situationen lettere for arvingerne, men det er også væsentligt at være opmærksom på, at i meget små boer kan det ikke nødvendigvis betale sig at indsætte en bobestyrer. Såfremt boet ligefrem er insolvent, vil det dog som det klare udgangspunkt skulle behandles af en bobestyrer, da denne i givet fald skal varetage bl.a. kreditorernes interesser.
Læs mere.I nogle tilfælde er det muligt at skifte boet ved forenklet privat skifte. Det betyder blandt andet, at arvingerne ikke skal foretage nær så meget arbejde som i et almindeligt privat skifte, da der ikke skal laves en boopgørelse, men alene afleveres en åbningsstatus.
Er afdødes ægtefælle eneste arving eller er bobeholdningen under grænsen for betaling af 15 % boafgift på 346.000 kr. (gældende år 2025) og ikke skattepligtigt, kan dødsboet behandles efter reglerne om forenklet privat skifte. Åbningsstatus skal indleveres til skifteretten samtidigt med anmodning om udlevering af dødsboet – dog inden 6 måneder efter dødsdagen, hvis ægtefælle er eneste arving. Læs mere.
Hvis afdøde var gift og ægtefællerne har formuefællesskab/delingsformue/skilsmissesæreje har den efterlevende ægtefælle ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørn. Efterlader afdøde børn fra tidligere forhold (særbørn), kan den efterlevende ægtefælle kun sidde i uskiftet bo med disse børns tilladelse. Dødsboet skiftes ikke, når uskifter bo vælges, men ægtefællernes samlede formue opgøres på tidspunktet for den første ægtefælles død. Længstlevende ægtefælle må ikke misbruge det uskiftede bo. Efterlader den afdøde ægtefælle et fuldstændigt særeje, skal det fuldstændige særeje altid skiftes. Læs mere.
Hvis afdødes formue er så beskeden, at der efter afholdelse af rimelige udgifter til begravelse og sikret gæld kun er værdier på op til 52.000 kr. (gældende i år 2025), så udleveres boet som boudlæg til den eller de, som efter skifterettens opfattelse er nærmeste efterladte, eller den der har eller erklærer at ville betale begravelsen. Bestemmelserne fremgår af dødsboskiftelovens § 18 – 19. Læs mere.
Hvis afdøde var gift og ægtefællernes samlede formue inkl. pensioner er under 910.000 kr. (gældende i år 2025), så har den efterlevende ægtefælle ret til at overtage hele boet uden skifte. Det betyder, at afdødes øvrige arvinger ikke arver. Bestemmelserne fremgår af dødsboskiftelovens § 22. Læs mere.
Hvis afdødes gæld er større end formuen, er dødsboet insolvent, og boet skal i så fald behandles af en bobestyrer, der enten er udpeget i afdødes testamente eller som udpeges af skifteretten. Dødsboet bliver behandlet efter samme principper som konkurser. Eventuel bobeholdning fordeles imellem dødsboets kreditorer som dividende. Læs mere.