top

Ægtepagter

En ægtepagt er en aftale mellem to der agter at indgå ægteskab eller som allerede er gift – ægtepagten regulerer de økonomiske forhold i ægteskabet

Lovens udgangspunkt om almindeligt
formuefællesskab og delingsformue

Når to personer indgår ægteskab får de som udgangspunkt almindeligt formuefællesskab. Hvis ægtefællerne senere skal skilles eller en af ægtefællerne afgår ved døden, skal der ske en deling af formuen mellem de to ægtefæller.

De aktiver der indgår i formuedelingen kaldes delingsformuen. Delingsformuen udgør de fleste værdier, men bl.a. almindelige pensioner er undtaget fra delingen.

Tidligere brugte man begrebet "fælleseje" om det almindelige formuefællesskab mellem ægtefællerne, men det udtryk er man gået væk fra, da det efterlod det indtryk, at ægtefæller ejede alt sammen. Ægtefæller ejer imidlertid hver deres aktiver og hæfter hver for deres gæld (det kaldes "princippet om særråden og særhæften'), men i tilfælde af skilsmisse eller død skal der ske en deling af de fleste værdier (delingsformuen).

Når en ægtefælle er afgået ved døden deler man først ægtefællernes formuer i to dele i henhold til de vilkår, der fremgår af ægtepagten. Dernæst fordeler man den afdødes bo i henhold til den afdødes testamente.

Årsager til at bestemme særeje

Der kan være mange grunde til, at det er en god ide at oprette en ægtepagt.

Nogle ønsker en selvstændighed i relation til egen økonomi i stedet for det formuefællesskab og den "sammenblanding" af ægtefællernes økonomiske forhold, der ellers følger af lovgivningen, hvis andet ikke er bestemt i en ægtepagt.

I andre tilfælde skyldes behovet for en ægtepagt, at der er stor forskel mellem parternes formue. Den ene part kan have en generelt stor forme i forhold til den anden, som ikke ønskes delt i forbindelse med f.eks. skilsmisse, eller der kan være specifikke aktiver med tilknytning til familien e.l. (for eksempel et sommerhus), der ønskes bevaret i en slægt, og som derfor ikke skal deles i tilfælde af skilsmisse.

Hvis den ene ægtefælle har gæld, kan det også give anledning til behov for et særeje, og i visse tilfælde oprettes et særeje for at sikre, at den længstlevende ægtefælle kan beholde en endnu større del af formuen, end hvad der kan bestemmes, hvis der alene oprettes et testamente.

Kombinationen af et testamente og en ægtepagt kan således i visse situationer give den længstlevende ægtefælle den allermest omfattende sikkerhed.

Samspillet mellem ægtepagt og testamente og overblikket over hvad der skal reguleres hhv. i en ægtepagt og i et testamente kan det være vanskeligt selv at få et overblik over, og derfor er det vigtigt at få rådgivning fra en advokat.


Der findes også mange andre årsager til at oprette en ægtepagt, herunder f.eks. vilkår om lovvalg, hvor ægteparret kan bestemme, at dansk ret skal finde anvendelse i relation til de økonomiske forhold i deres ægteskab. Et andet særligt forhold er når ægtefæller ønsker, at pensioner skal deles, selvom almindelige pensioner som anført ovenfor sædvanligvis ikke deles i tilfælde af skilsmisse.

Tal med specialist

Er du i tvivl?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det vil være en god idé for dig at oprette et testamente, kan du rette henvendelse for at høre nærmere. Det er også muligt at tage vores test for at finde ud af, hvad der gælder i din situation

Valg af særejeform

I ægtepagten skal der vælges mellem forskellige særejeformer. Et fuldstændigt særeje er et særeje, der både gælder ved skilsmisse eller ved død. Et skilsmissesæreje gælder kun ved skilsmisse, men får ingen virkning ved død. Derudover kan særejeformerne kombineres alt efter hvilken ægtefælle, der afgår ved døden først, og det benyttes bl.a. i forbindelse med det såkaldte ægtefællebegunstigende kombinationssæreje. Under mødet med advokaten drøfter vi nærmere, hvilken særejeform, der er mest relevant for jer.

Hvornår skal ægtepagten oprettes?

Det er en god idé at få rådgivning af en advokat inden i indgår ægteskab, så ægtepagten kommer på plads, inden jeres økonomier ellers bliver blandet sammen. Hvis I allerede er gift, er der dog fortsat mulighed for at oprette ægtepagt eller at ændre på en eksisterende ægtepagt, når blot I er enige om det.

Valg af særejets omfang

I ægtepagten skal det derudover bestemmes, hvor meget der skal være særeje. Særejet kan omfatte alt hvad hver ægtefælle ejer og i fremtiden erhverver, eller det kan bestemmes, at kun en del af formuen skal være særeje.

Formkrav som betingelse for gyldighed

For at en ægtepagt er gyldig, skal den underskrives af begge parterne, og der skal ske tinglysning i Personbogen. Tinglysningsafgiften til Staten udgør 1.750 kr. Når ægtepagten har det ønskede indhold, sørger vi for tinglysningsekspeditionen, hvilket er inkluderet i vores faste priser.

Repræsentation og rådgivning

Ved rådgivning om ægtepagter kan advokaten grundet de advokatetiske regler kun repræsentere den ene af ægtefællerne. Hvis I sammen retter henvendelse til os om udarbejdelse af en ægtepagt, vil I derfor blive bedt om at vælge hvem af jer, vi skal repræsentere, og den anden af jer vil blive oplyst om muligheden for at søge egen rådgiver, hvis dette ønskes. I må dog naturligvis gerne begge deltage i mødet, hvor advokaten vil forklare om reglerne og bistå med at afklare eventuelle spørgsmål.

Hvad siger vores klienter?