Kontoret er ferielukket frem til mandag den 2. januar 2023. Ved akutte henvendelser henvises til døgnvagten.
top

 

Undervisning

Undervisning i mediation og konflikthåndtering

Advokat Pia Deleuran som udvikler og underviser


Pia Deleuran er en nøgleperson indenfor dansk uddannelse af mediatorer. Siden 1999 har hun undervist i konflikthåndtering, ligesom hun har tilrettelagt adskillige mediationsuddannelser. 

Pia Deleuran underviser - og er overordnet ansvarlig for - mediatoruddannelsen, som udbydes via Danske Advokater. 16 hold af ca. 25 advokater har pt. gennemført uddannelsen, der består af 58 kursuslektioner, og herudover har Pia i ind- og udland undervist i mediation og konflikthåndtering i en række forskellige regi. Pia Deleuran har således være med til at uddanne langt hovedparten af alle danske mediatoradvokater samt en række udenlandske advokater.

Pia har tilrettelagt mediationsuddannelser målrettede specifikke brancher, herunder inden for IT, byggeri og landinspektørområdet.

Indenfor den juridiske verden har Pia Deleuran derudover været udvikler, underviser og koordinator på konflikthåndteringsmodulet på den obligatoriske Advokatuddannelse ved Advokatsamfundet og været ekstern lektor i mediation og konflikthåndtering ved det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.


Mediatoruddannelsen
via Danske Advokater

Ønsker du at følge mediatoruddannelsen ved Danske Advokater kan du læse mere på Danske Advokater.


Uddannelse

Uddannelse målrettet din profession/branche

Er du interesseret i at få udviklet en uddannelse, der er målrettet din profession eller branche, kan du kontakte Pia Deleuran. Samme sted kan du læse mere om Pia Deleuran og hendes virke inden for mediation.


Anbefalinger

Pia Deleuran har vundet årets undervisningspris fra Advokaternes Serviceselskab. Derudover modtog hun i 2009 Advokatrådets hæderspris for hendes arbejde med at udbrede mediation i Danmark. Der sker løbende evaluering af de uddannelser, som Pia Deleuran er med til at udvikle og underviser på.

Fremragende underviser. Evnede at sætte enkle forståelige eksempler på de nye begreber. Super engagement og humør.

Det har været helt utrolig dejligt med Pias aldrig svigtende store engagement.

Pia er meget professionel som tovholder med godt blik for, hvornår vi er med og hvornår vi er steget af.

Pia var som altid fantastisk.

Hun er fantastisk dygtig og super sød og behagelig.

Hvad siger vores klienter?