top

 

Asmus Deleuran

 Asmus lægger vægt på en høj faglig standard, og at hans bistand er forståelig og skaber værdi for klienten - både økonomisk og personligt

Områder

Fast ejendom
Arv og bobehandling
Retssager

Ring

26 81 34 46

Fakta


  • Født på Frederiksberg i 1984.
  • Cand. jur. fra Københavns Universitet i 2011.
  • Studerede juridisk metode ved University of Cambridge i 2010.
  • Kromann Reumert fra 2010 - 2016.
  • Advokat siden 2014.


Mød Advokat Asmus Deleuran

Se en kort præsentation af Asmus Deleuran.

Profil

Asmus har været i advokatbranchen i mere end 14 år. Han lægger vægt på en høj faglig standard, og at hans bistand er forståelig og skaber værdi for klienten - både økonomisk og personligt. Altid at være til rådighed, når klienten har behov for det er derudover en af hans målsætninger. Retfærdighed er en værdi, som Asmus brænder stærkt for, hvilket kommer til udtryk i hans engagement i de sager, som han beskæftiger sig med.


Arbejdsområder

Asmus Deleuran rådgiver primært i sager med tilknytning til fast ejendom samt familie- og arveret. Herudover fører han rets- og voldgiftssager.


Fast ejendom

Inden for fast ejendom består hans arbejdsområder primært af rådgivning om:

  1. Handel med bolig.
  2. Handel med erhvervsejendomme.
  3. Bolig- og erhvervslejeret.
  4. Entreprise- og rådgiverret.

Familie- og arveret

Inden for familie- og arveretten rådgiver Asmus primært om udarbejdelse af testamenter, ægtepagter, ligesom han varetager dødsbobehandling og forestår behandling af familiesager. Visse sager inden for disse arbejdsområder løses i nært samarbejde mellem Asmus og hhv. Pia og Philip Deleuran.


Erhvervs- og selskabsret

Endelig har Asmus erfaring med generel erhvervs- og selskabsret.


Asmus Deleuran

Medlemsskaber

Advokatsamfundet

Danske Advokater

Danske Ejendomsadvokater

Danske Arveretsadvokater

Erfaring


2017

Advokatfirmaet Deleuran.


2010 - 2016

Kromann Reumert.


2004 - 2010

Advokatfirmaet Deleuran.


Baggrund

Igennem hele sit liv har Asmus boet på Frederiksberg, hvortil familien har en nær tilknytning i kraft af, at hovedparten af familiemedlemmerne i flere generationer har boet eller fortsat bor på Frederiksberg. 


Fra barnsben oplevede han at komme hos Advokatfirmaet Deleuran, da hans farfar (Egon Deleuran) dengang fortsat var indehaver, og firmaet var beliggende i Vanløse. Asmus husker Egon for hans store viden og dybe indsigt - og for hans mange anekdokter om livet i den juridske verden, herunder eksempelvis om hans forelæsninger hos retsfilosoffen Alf Ross på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Igennem de seneste 25 år hvor firmaet fra Frederiksberg har været drevet af hans forældre, Pia og Philip Deleuran, har han haft forskellige roller på kontoret. Som helt ung var han bud for kontoret, og under størstedelen af studietiden arbejdede Asmus som stud.jur. med berigtigelse af ejendomshandler på kontoret.

Herefter søgte Asmus i 2010 ansættelse hos erhvervsretskontoret Kromann Reumert, der ofte har været fremhævet som den største og en af de mest hæderkronede advokatvirksomheder i Danmark.

Efter at have opnået kandidatgrad i jura blev han hos Kromann Reumert videreuddannet som advokat, og under de mere end 6 års ansættelse hos Kromann Reumert fortsatte han sin specialisering inden for fast ejendom og erhvervsret.

Hos Kromann Reumert bistod Asmus primært pensionskasser, banker, ejendomsfonde, regioner og en række virksomheder med større ejendomstransaktioner, bolig- og erhvervslejeret, entrepriseret og andre erhvervssager. Herudover opbyggede han erfaring med førelse af retssager i både by- og landsretten, og har bistået klienter i forbindelse med omfattende voldgiftssager.

I 2017 sluttede han sig igen til familieforetagendet.

Asmus er gift med Fine Deleuran og har sønnen Aslan på 2 år.

Hvad siger vores klienter?